Flyt festen i Bålhuset


Bålhuse eller bålhytter bør alle have adgang til.

4,5 x 4,5 meter med seks robiniestolper, tag fremstillet i kalmarbrædder i douglasgran/lærk. Fed størrelse, passer til de fleste steder. Udesæson 365 dage om året.

Intet er mere udfordrende end det danske vejr, men med et bålhus er det klimaet her til lands godt og tørt hele året rundt – ude og inde på samme tid, det bliver vist ikke meget bedre.

Flyt festen, undervisningen eller køkkenet udendørs til glæde for både børn og voksne. Det danske forår er altid dejligt men ikke altid mildt og ikke sjældent meget blæsende. Sommeren kan snyde alle, efteråret snyder ingen, vi ved godt, at der er dejlig regn og rusk og vinteren er, ja, den er kold, våd og blæsende.

Men tænd op i dit bålsted i bålhuset, og du har uderum for store og for små hele året. Med faste borde og bænke, grillrist og køkkengrej til udebrug er der grundlag for at flytte festen, legen, madlavningen, undervisningen og hyggestunden udenfor.